Aktiviteter

Der er mange muligheder for at tilføje noget særligt til dit ophold, med en fælles aktivitet eller udforskning af området omkring Haldbjerg.

Hvad enten du ønsker at have fokus på teambuilding, samarbejde, konkurrence, ledelse, kommunikation eller teamudvikling, kan vi sammen med dig og vores underleverandører sammensætte det program der passer til dit formål og ønsker.

Som familie eller vennegruppe kan I få vejledning til en gåtur eller en guidet tur i Gribskov, spil et slag kongespil, tag en tur i vildmarksbadet, prøv fælles madlavning over bål, en gin- eller øl-smagning eller en mountainbike-tur med guide.

Oversigt

Gourmetmad over bål

Tilbered en overdådig gourmetmiddag sammen over bålet og nyd den ved et smukt, veldækket bord i bålhuset eller i den store tipi. Lær nyt om årstidens råvarer og spiselige urter og bliv inspireret til flere gourmet-oplevelser derhjemme. 

Geo challenge der engagerer og udvikler teamet

Hvor gode er du og dit hold til at kommunikere og samarbejde omkring opgaveløsning? Det finder du ud af i hold på 4-6 i denne DJEEO geo challenge simulation, der både får dig rundt i terrænet på Haldbjerg, og giver nye perspektiver på jeres team. Oveni får holdet med garanti gode grin sammen.

DJEEO

Insights Discovery® team workshop eller forløb

Insights Discovery® gør dig klogere på dig selv og giver et billede af de dynamikker, som udspiller sig i dit team. Insights er en enkel og tilgængelig model, der er både effektiv og sjov at arbejde med. Arbejdet med Insights Discovery kan være en workshop her hos Haldbjerg Naturcampus eller kombineres med et forløb hos jer selv. Vi har erfarne, akkrediterede konsulenter, der kan hjælpe med at sammensætte det program, som giver bedst mening for dig og dit team – evt. i kombination med andre aktiviteter.

Klatring i de gamle egetræer

Få en unik klatreoplevelse ved at arbejde dig op i trækronen på et flere hundrede år gammelt egetræ. Sikkerheden er i top, og al klatring sker med kyndig instruktion og klatreudstyr.

eventudbydere

Guidede ture i området

Start opholdet med en guidet tur fra Kagerup st. til Haldbjerg med fokus på Gribskov kulturhistorie og naturen, du møder undervejs. Eller få en guide med til udforskning af naturen ved Solbjerg Engsø og langs Pøleå. Måske er du heldig at se spor efter bævere og få et glimt af havørnen, som er en flittig gæst. 

Haldbjerg ligger på pilgrimsruten Tisvildevejen. Tisvildevejen tilbyder guidede ture på ruten.

Mountainbike tur i Gribskov

Oplev naturen sammen på de snørklede og bakkede mouintainbike-stier i Gribskov under ledelse af en kyndig guide, der kender skoven ud og ind. Ture kan sammensættes i alle sværhedsgrader og længder, og vil typisk afsluttes med en forfriskning eller en kulinarisk oplevelse i bålhytten på Haldbjerg.

moutain bike

Smagsoplevelser med lokale leverandører

Lad os arrangere en smagning med en eller flere af følgende lokale drikkevarer:

  • Lokal most fra Kagerup Most og sodavand fra CraftSoda
  • Specialøl fra bryggeriet “Det våde får”, med smagsoplevelser for enhver smag – Ale, Bock, IPA, Hvede mv.
  • Gin i særklasse fra Thornæs Destilleri 
  • Prisvindende danske vine fra Ørby Vingård eller naturvin fra Garbolund Naturvin

Sanketur og gourmet - vild middag

I samarbejde med Sanketure.dk tilbyder vi “Vilde middage”. Her starter oplevelsen med at indsamle spiselige urter og blomster sammen med Nina fra Sanketure og I tilbereder eller får serveret en gourmetmiddag i bålhuset eller i den store tipi. 

Haldbjerg

Mindfulness og yoga

Vi har instruktører, vi kan kalde på, hvis jeres møde eller ophold skal krydres med mindful vandring, yoga eller skovbad. 

Besøg lokalt gin- og whisky destilleri Thornæs

I gå-afstand, blot 2 km fra Haldbjerg, på den modsatte side af Solbjerg Engsø, ligger Thornæs Destilleri, som er kendt for sine smagfulde “Mad Owl” gin-varianter. Få en rundvisning og ginsmagning på destilleriet, eller lad os få Thornæs til at komme til dig og dine gæster her på Haldbjerg.

Bryg jeres egen øl

Haldbjerg Bryghus er under opbygning, og i samarbejde med Annisse Bryghus kan vi arrangere, at du brygger din egen bryg, sammen med din flok.

Brygningen kan tilpasses gruppens præferencer, og vores brygger vil komme med forslag til, hvilke smagsgivere, der er årstid for på Haldbjerg; f.eks. honning, krydderurter eller bær fra Haldbjerg.

Udforsk Gribskov og Solbjerg Engsø

Fra Haldbjerg er der blot 100m til flere skønne vandrestier i en smuk og meget kuperet del af Gribskov og omkring Solbjerg Engsø. Der er oplagte ruter fra 2 km i længde og alle kan være med. Et overblik over området kan ses i Naturstyrelsens folder over dette område af Gribskov.

aktiviteter

Nu spørger du måske

“Kunne vi ikke …”

Dyste i 10-kamp med skøre opgaver?

Konkurrere i bueskydning?

Udforske vandaktiviteter? 

Teste vores paratviden i et løb rundt på området?

Meget kan lade sig gøre, så kontakt os for en snak om de idéer, I har.

Kontakt os

Skriv gerne til os i formularen, hvis du vil høre mere om mulighederne for et fantastisk møde eller event hos os på Haldbjerg.